Akut stress opstår,
når vi står over for en ydre trussel eller en oplevet voldsom udfordring fra
omgivelserne, som bevirker, at det sympatiske nervesystem aktiveres og medfører
en såkaldt kamp – flugt reaktion. Meget
forenklet forløber det således, at udfordringen eller faren aktiverer det
sympatiske nervesystem, der frigiver ”kamphormonet” adrenalin og
”stresshormonet” – kortisol. Krænkelser, katastrofer og tab knyttet er oplevelser,
der kan udløse akut stress.
Ved akut stress aktiverer det sympatiske nervesystem, hvor vi oplever psykiske og fysiske ændringer som øget fokuserings- og koncentrationsevne,
kroppen forberedes på at bevæge sig hurtigt og spændingen øges. Det gør os
stærke og kraftfuld og kan føre til mulige kamp eller flugt reaktioner.
Arbejdsrelateret akut stress
Arbejdsrelateret akut stress omfatter en forholdsvis alvorlig reaktion på
arbejdsmæssig belastning, men som ved hurtig psykoterapeutisk behandling med
stressrehabiliterende psykoterapi kan vise sig at være forbigående. Som
regel vil der være behov for en sygeorlov på 3-6 uger, hvor man i
terapien får hjælp og vejledning i, hvorledes man løsner op for den akutte
højstress tilstand. Det kan være hensigtsmæssigt at påbegynde arbejdet på
deltid efter sygemeldingen, og den gradvise arbejdsmæssige
optrapning drøftes og planlægges i terapien, hvis målet er, at man kommer
tilbage til arbejdspladsen.
Det er meget vigtigt for klientens
bedringsmuligheder, at denne i terapien får hjælp til at undersøge, hvad der har ført til stresstilstanden, således at man får lejlighed til at
skabe de nødvendige forandringer. Det er ikke blot den enkelte persons opgave
eller problem, men et problem der skal løses i et samspil mellem medarbejder og
arbejdsgiver. Det er vigtigt, at man ikke vender tilbage til de samme vilkår,
som udløste stress-symptomerne.
Psykiske symptomer på
arbejdsrelateret akut stress omfatter typisk uro, rastløshed, søvn-,
koncentrations- og hukommelsesproblemer (man må kæmpe for at have mange bolde i
luften), let vakt irritation over forhindringer, og man kan ikke overskue
afbrydelser. Giver man sig selv tid til at mærke efter, føler mange, at de har
mistet lyst og glæde, hvilket påvirker deres relationer til andre mennesker
negativt. Engagementet i arbejdet er blevet til pligt, og hver dag kan opleves
som en ny kamp for "overlevelse". Selvtilliden og selvværdet mindskes, og mange føler skyld og skam over deres tilstand.
Symptombilledet ved
arbejdsrelateret traumatisk stresssyndrom
Arbejdsrelateret traumatisk stresssyndrom
er endnu ikke en officiel diagnose, men mange psykologer og psykoterapeuter har
stressramte klienter, som oplever en alvorlig, invaliderende og kronisk
reaktion på grund af langvarige ydre arbejdsmæssige belastninger, der
overvælder personen og efterlader denne magtesløs med manglende kontakt
til sit vante selvværd og kompetencer. Reaktionen forværres på grund
af indre belastning som følge af en uforløst neurobiologisk, mental og
følelsesmæssig højstresstilstand. Symptombilledet udvikler sig langsomt - ofte
gennem flere år - og den stressramte kan som følge af den langvarige og
gradvist voksende belastning have vanskeligt ved at erkende sin
problematik. En årsag dertil kan være, at der er en meget høj grad af
identifikation med arbejdet.
Der er tale om en særdeles
lidelsesfuld stresstilstand:
"Symptomkomplekset
omfatter angst, depression, uro, hyperaktivitet, som veksler mellem handlingslammelse, kaotisk
tankevirksomhed og episoder med mental blackout, tanker, der går i ring,
hukommelsessvigt, koncentrationsbesvær, flashbacks til oplevelser på arbejdet,
kronisk udmattelse og uoverkommelighedsfølelse, søvnforstyrrelser, mareridt, opgivenhed,
selvbebrejdelser, trang til isolation, hypersensitivitet over for lyde og
andre mennesker (...)". (Stress - det moderne traume af
N.U. Prætorius, 2007).
Endvidere kan der forekomme
skrøbelig selvoplevelse og en følelse af at være fremmed for sig selv. Dårlig
samvittighed, skyld og skam er fremtrædende følelser. Desuden optræder der
ofte symptomer på fysisk sygdom fx hjerte-kar-lidelser og mavesmerter,
hovedpine, svimmelhed og kvalme og smerter i bevægelsesapparatet.
Selvom en stabil og varig
helbredelse kan tage fra adskillige måneder til flere år, så er det for nogle
muligt at påbegynde arbejdet efter nogle måneders sygeorlov på deltid med
ændrede arbejdsopgaver, fordi personens balance fortsat er skrøbelig, og der
skal ofte ikke meget til for, at højstresstilstanden reaktiveres og den
stressramte retraumatiseres. De hårdest ramte er ikke i stand til at
genoptage deres arbejde. Enkelte tilkendes førtidspension,
andre siger deres stilling op og søger nye jobmuligheder eller tager
en anden uddannelse med mulighed for andet arbejde/arbejdsmiljø. (Stress - det moderne traume af N.U. Prætorius,
2007).
Behandling af akut stress
Jeg anvender ACT og mindfulness til behandling af akut stress. Med ACT vil du lære at fokusere på de ting, som du kan ændre og
kontrollere, fremfor alt det som du ikke har kontrol over. Så ikke blot lærer
du at fokusere på dine problemer, og det som du gerne vil væk fra, men i lige
så høj grad det du gerne vil hen til. Vi mennesker har en tilbøjelighed til at bruge
al vores energi på problemer og udfordringer, hvilket gør, at vi ikke giver
plads til at leve efter vores livsværdier. Derfor er jeg i coachingen og terapien meget
opmærksomme på, at hjælpe dig med at tydeliggøre dine værdier og sikre, at dine
handlinger styrer mod et værdifuldt liv. Et liv som giver mening for netop dig.
I coachingen og terapien inddrager jeg også mindfulness til, at
komme i bedre kontakt med nuet. Jeg hjælper dig med at blive bevidst om dine
tanker og følelser og med så og sige at frigøre dig fra autopiloten. Det
betyder, at du lærer, hvordan du undlader at handle per automatik ud fra dine
tanker og følelser, og i stedet bliver mere nærværende og kan træffe bevidste
valg i hver enkelt situation. Så du på den måde gør det, som du egentlig gerne
vil. I coachingen og terapien arbejder vi ikke med at kontrollere eller ændre dine tanker,
men i stedet med at acceptere tankernes til tider uundgåelige tilstedeværelse.
Så du lærer at rumme tankerne, som en del af dit liv, men uden at de definerer,
hvem du er, eller hvordan du skal leve et værdifuldt liv.