Akut stress

 

Akut stress

Akut stress opstår, når vi står over for en ydre trussel eller en oplevet voldsom udfordring fra omgivelserne, som bevirker, at det sympatiske nervesystem aktiveres og medfører en såkaldt kamp – flugt reaktion. Meget forenklet forløber det således, at udfordringen eller faren aktiverer det sympatiske nervesystem, der frigiver ”kamphormonet” adrenalin og ”stresshormonet” – kortisol. Krænkelser, katastrofer og tab knyttet er oplevelser, der kan udløse akut stress.

 
Ved akut stress aktiverer det sympatiske nervesystem, hvor vi oplever psykiske og fysiske ændringer som øget fokuserings- og koncentrationsevne, kroppen forberedes på at bevæge sig hurtigt og spændingen øges. Det gør os stærke og kraftfuld og kan føre til mulige kamp eller flugt reaktioner.
 

Arbejdsrelateret akut stress

Arbejdsrelateret akut stress omfatter en forholdsvis alvorlig reaktion på arbejdsmæssig belastning, men som ved hurtig psykoterapeutisk behandling med stressrehabiliterende psykoterapi kan vise sig at være forbigående. Som regel vil der være behov for en sygeorlov på 3-6 uger, hvor man i terapien får hjælp og vejledning i, hvorledes man løsner op for den akutte højstress tilstand. Det kan være hensigtsmæssigt at påbegynde arbejdet på deltid efter sygemeldingen, og den gradvise arbejdsmæssige optrapning drøftes og planlægges i terapien, hvis målet er, at man kommer tilbage til arbejdspladsen.


Det er meget vigtigt for klientens bedringsmuligheder, at denne i terapien får hjælp til at undersøge, hvad der har ført til stresstilstanden, således at man får lejlighed til at skabe de nødvendige forandringer. Det er ikke blot den enkelte persons opgave eller problem, men et problem der skal løses i et samspil mellem medarbejder og arbejdsgiver. Det er vigtigt, at man ikke vender tilbage til de samme vilkår, som udløste stress-symptomerne.


Psykiske symptomer på arbejdsrelateret akut stress omfatter typisk uro, rastløshed, søvn-, koncentrations- og hukommelsesproblemer (man må kæmpe for at have mange bolde i luften), let vakt irritation over forhindringer, og man kan ikke overskue afbrydelser. Giver man sig selv tid til at mærke efter, føler mange, at de har mistet lyst og glæde, hvilket påvirker deres relationer til andre mennesker negativt. Engagementet i arbejdet er blevet til pligt, og hver dag kan opleves som en ny kamp for "overlevelse". Selvtilliden og selvværdet mindskes, og mange føler skyld og skam over deres tilstand.


Symptombilledet ved arbejdsrelateret traumatisk stresssyndrom

Arbejdsrelateret traumatisk stresssyndrom er endnu ikke en officiel diagnose, men mange psykologer og psykoterapeuter har stressramte klienter, som oplever en alvorlig, invaliderende og kronisk reaktion på grund af langvarige ydre arbejdsmæssige belastninger, der overvælder personen og efterlader denne magtesløs med manglende kontakt til sit vante selvværd og kompetencer. Reaktionen forværres på grund af indre belastning som følge af en uforløst neurobiologisk, mental og følelsesmæssig højstresstilstand. Symptombilledet udvikler sig langsomt - ofte gennem flere år - og den stressramte kan som følge af den langvarige og gradvist voksende belastning have vanskeligt ved at erkende sin problematik. En årsag dertil kan være, at der er en meget høj grad af identifikation med arbejdet.


Der er tale om en særdeles lidelsesfuld stresstilstand:

"Symptomkomplekset omfatter angst, depression, uro, hyperaktivitet, som veksler mellem handlingslammelse, kaotisk tankevirksomhed og episoder med mental blackout, tanker, der går i ring, hukommelsessvigt, koncentrationsbesvær, flashbacks til oplevelser på arbejdet, kronisk udmattelse og uoverkommelighedsfølelse, søvnforstyrrelser, mareridt, opgivenhed, selvbebrejdelser, trang til isolation, hypersensitivitet over for lyde og andre mennesker (...)". (Stress - det moderne traume af N.U. Prætorius, 2007).


Endvidere kan der forekomme skrøbelig selvoplevelse og en følelse af at være fremmed for sig selv. Dårlig samvittighed, skyld og skam er fremtrædende følelser. Desuden optræder der ofte symptomer på fysisk sygdom fx hjerte-kar-lidelser og mavesmerter, hovedpine, svimmelhed og kvalme og smerter i bevægelsesapparatet.


Selvom en stabil og varig helbredelse kan tage fra adskillige måneder til flere år, så er det for nogle muligt at påbegynde arbejdet efter nogle måneders sygeorlov på deltid med ændrede arbejdsopgaver, fordi personens balance fortsat er skrøbelig, og der skal ofte ikke meget til for, at højstresstilstanden reaktiveres og den stressramte retraumatiseres. De hårdest ramte er ikke i stand til at genoptage deres arbejde. Enkelte tilkendes førtidspension, andre siger deres stilling op og søger nye jobmuligheder eller tager en anden uddannelse med mulighed for andet arbejde/arbejdsmiljø. (Stress - det moderne traume af N.U. Prætorius, 2007).


Behandling af akut stress

Jeg anvender ACT og mindfulness til behandling af akut stress. Med ACT vil du lære at fokusere på de ting, som du kan ændre og kontrollere, fremfor alt det som du ikke har kontrol over. Så ikke blot lærer du at fokusere på dine problemer, og det som du gerne vil væk fra, men i lige så høj grad det du gerne vil hen til. Vi mennesker har en tilbøjelighed til at bruge al vores energi på problemer og udfordringer, hvilket gør, at vi ikke giver plads til at leve efter vores livsværdier. Derfor er jeg i coachingen og terapien meget opmærksomme på, at hjælpe dig med at tydeliggøre dine værdier og sikre, at dine handlinger styrer mod et værdifuldt liv. Et liv som giver mening for netop dig.


I coachingen og terapien inddrager jeg også mindfulness til, at komme i bedre kontakt med nuet. Jeg hjælper dig med at blive bevidst om dine tanker og følelser og med så og sige at frigøre dig fra autopiloten. Det betyder, at du lærer, hvordan du undlader at handle per automatik ud fra dine tanker og følelser, og i stedet bliver mere nærværende og kan træffe bevidste valg i hver enkelt situation. Så du på den måde gør det, som du egentlig gerne vil. I coachingen og terapien arbejder vi ikke med at kontrollere eller ændre dine tanker, men i stedet med at acceptere tankernes til tider uundgåelige tilstedeværelse. Så du lærer at rumme tankerne, som en del af dit liv, men uden at de definerer, hvem du er, eller hvordan du skal leve et værdifuldt liv.